Bassinlys og havebelysning

Lys til springvand

3 produkter i denne kategori

LED lys til haven

22 produkter i denne kategori

Bassinlys og havedamslys

20 produkter i denne kategori

Filtrerede efter:

Alle produkter i kategorien

Bassinlys og havebelysning

|



Bassinlys og Lys i haven

Udendørs belysning og bassinlys kan være effektfuldt, praktisk og hyggeligt. Vand og lys udgør en fin kombination, som kan skabe en smuk og unik atmosfære i haven og havedammen. 

Vi anbefaler, at du gør dig nogle gode overvejelser og vælger en robust kvalitet med lang holdbarhed og lavt strømforbrug. Dine spots og lamper skal kunne holde til udendørs brug hele året rundt.

Sådan vælger du lys til haven og havedammen 

  • Hvad ønsker du at oplyse? Havedammen under eller over vand? Træer, buske, springvand, havegangen, terrassen eller?
  • Hvilken ”stil og stemning” går du efter? Ønsker du at skabe en rolig og hyggelig stemning eller er du mere til en farverig og effektfuld løsning? Måske drømmer du om en mere kunstnerisk stemning? Eller er det et praktisk ønske om at sætte lys for bedre at kunne bevæge dig rundt i haven i mørket?
  • Strømforbrug – overvej om du skal vælge LED spots, lavenergipærer, automatisk tænd/sluk og lignende muligheder. Så undgår du at belaste strømregningen unødigt.
  • Har du en udendørs installation, hvor du kan trække strømmen fra?
  • Få et overblik over, hvor lange kabler, du har brug for.

 Belysning til havedam og haven

Der findes et væld af muligheder, når du vil have belysning i haven og bassinlys i havedammen. Med den rette belysning skaber du en ekstra oplevelse og stemning ved havedammen. Her giver vi dig et indblik i følgende:

  • Bassinlys til havedammen
  • Lys til springvand
  • Belysning til træer og buske i haven

Bassinlys i havedammen

Når du sætter lys i og ved siden af havedammen, så får du ekstra megen glæde af dit havebassin ved tusmørket og om aftenen. Belysningen spreder hygge og giver en ekstra dimension til havedammen. Du kan vælge en enkel diskret løsning eller en mere effektfuld og spraglede løsning – eller måske bare en praktisk løsning.

Havedammen kan belyses både oppefra og nedefra. Nogle spots kan anvendes både over og under vandet.

Lys under vandet

Der findes forskellige muligheder for at få undervandslys i havedammen. I sortimentet har vi mange solide LED spots og projektører, som er vandtætte og derfor perfekt til brug som undervandslys. Mange udgaver er IP 68 certificeret og kan stå under vandet hele året rundt. De fleste leveres komplet med fod, jordspyd og transformator. Det kan du se, under hvert enkelt produkt.

Vi tilbyder også en løsning, som fra Welkin, med en lampe, som placeres på bunden af dammen. Den har flere fleksible ledninger med lys for enden – det betyder, at du selv kan justere lyset. Det ser smukt ud med de små fine lys i vandet.

Du kan skabe en flot effekt ved at belyse sivplanter og andre vandplanter nede fra vandet. Det samme gælder, hvis du har vandskulpturer og vandkunst.

Med belysning under vandet i havedammen er det et flot syn at se fiskene svømme rundt i den oplyste dam midt i mørket.

Vær opmærksom på, at bassinlys, som er placeret på bunden kan blænde, når du kigger oppefra. Så brug lidt tid på at finde den rigtige placering og vinkel.

Lys over vandet

Over vandet kan du skabe en smuk stemning, som indbyder til hygge og gode oplevelser. Du kan bruge udendørs belysning til at skabe dybde og flere ”niveauer” og dimensioner i haven.

Brug lys til at skabe dybde og flere niveauer og ”oplevelser”. Brug lys både i dammen og på de træer og buske, som står omkring dammen.

Du kan også oplyse vandkunst og skulpturer i granit. Eller skabe effektfuld belysning af vandløb og vandfald. Der er mange muligheder.

Lys til springvand

Har du springvand i havedammen, så kan du overveje at sætte lys på, så du får en smuk oplevelse om aftenen. Lys og vand er en smuk kombination og giver en fantastisk stemning. 

Du kan bruge almindeligt hvidt lys eller forskellige farver afhængig af, hvilket udtryk og effekt, du ønsker.

Springvandspumper kan være med indbygget LED lys, men det er også nemt at eftermontere lys, hvis du allerede har en pumpe uden lys.

Til nogle springvand kan der tilkøbes en separat LED-ring med dioder. LED-ringen anbringes på røret under fontænemundstykket, så det oplyser springvandet nedefra.

En anden tilkøbsmulighed er en tågemaskine. Den anbringes i fontænens flydeelement. Det giver en spektakulær tåge effekt om aftenen.

Belysning af træer og buske i haven

Du kan løfte dit udtryk i haven med belysning. Det giver en unik og flot effekt, når du sætter spot på træer, buske og bede. Enten ved græsplænen, ved havegangen eller ved terrassen. Måske kan du se de oplyste træer inde fra stuen eller måske bruger du lyset til at byde gæster velkommen ved din indgang.

Eksperimentér lidt med lysvinklerne, inden du fastgør lamperne eller graver kabler ned. Vend lyset imod de objekter, som du ønsker at oplyse og undgå at blænde personer.

En mulighed er også, at oplyse træer nedefra og op. Det giver en dramatisk og spektakulær stemning. I stedet for at kigge ud i et ”sort hul” inde fra stuen, så kommer der liv og dybde i haven, når du kigger ud.

Vi sætter alle pris på den hyggelige stemning, som julebelysningen skaber i december – hvorfor ikke gøre brug af lys hele året og forlænge den hyggelige oplevelse.

Forskellige typer af pærer og muligheder

LED er giver et flot udtryk og skaber en hyggelig stemningen, uden at det koster en formue i strøm.

Power LED er det nyeste indenfor belysning. Hver diode giver et meget kraftigere lys end de normale LED dioder.

Halogenbelysning. Vi tilbyder også en større halogenløsning, som lyser mere op, da reflektorerne er bedre og større. Denne løsning er også meget fleksibel, da du selv vælger hvor mange lamper og hvilken kabellængde du ønsker. Denne type bruger Philips Stiftshalogen-pærer, som har en typisk levetid på 2.000 timer.

LED ring

Fås med forskellige antal dioder og med farveskift mellem rød, blå og grøn – eller blot en mere enkel varm hvid farve. Du styrer selv den farvesammensætning, du ønsker. Disse bruges til springvand og vandkunst

Multipurpose light

Hvis du har en Hozelock EasyClear pumpe, så kan du montere denne løsning direkte på springvandsrøret. Det er super nemt at installere. Der sidder 3 kraftfulde LED pærer i ringe – og det giver et smuk lys.

Vandstråle med lys i en bue

En anden mulighed er ”Jumping Jet”, som skaber lysende buer af vandstråler, som den ”sender rundt” i havedammen. De kan være meget farvestrålende eller hvide. Den kan programmeres, så den bruger meget lidt strøm.

Undervands transformator

Vælg en transformator som er specielt godkendt til brug under og over vand. De fleste spots i vores sortiment leveres med en transformator, men denne kan også købes separat.

Der findes et væld af forskellige muligheder – både enkeltvise spots, sæt og selvfølgelig også større professionelle løsninger. Vi hjælper altid gerne med at finde frem til den rette løsning for dig.

Gode råd om belysning i haven og havedammen

  •  Det er en god idé at eksperimentere lidt med lysvinklen. Sæt lys på element op, som du ønsker at kigge på. Lyset skal altid pege væk fra den, som kigger, så det ikke blænder.

  • I et springvand skal lyset altid pege opad – det giver den bedste effekt.

  • Vent med at fastgøre lamperne, indtil du har testet det i mørket. Hvis du f.eks. sætter lys på bunden af havedammen, kan en forkert vinkel blænde dig, når du vil kigge på dine fisk om aftenen. Det samme råd gælder, når du vil oplyse træer og buske. Prøv det af i mørket, inden du fastmonterer lyset. Brug gerne et par dage og prøv forskellige vinkler af. 
  • Brug en timer eller en bevægelsesføler, så kan du spare på strømforbruget. Nogle bassinlys har indbygget automatisk tænd og sluk funktion. 
  • Lys under vand skal jævnligt rengøres. Det kan ikke undgå at komme lidt kalk og alger på lamperne. Et godt tip er at placere dine lamper, som du nemt kan komme til dem igen. Beskyttelsesglasset på spots til undervandsbrug kan afkalkes med almindelig kaffemaskine-afkalker. 
  • Hvis du har planer om at udvide havedammen og lave nye projekter i din have løbende, så kan du overveje, om du skal vælge en fleksibel lyssystem, som kan udbygges løbende efter behov.

Installation og vedligeholdelse af bassinlys

Det er nemt selv at installere have- og havedamslamper. De spots og lamper vi sælger i Koishopper er lige til at gå til uden brug af en masse værktøj. Det er bare ”plug ´n play”. Bare følg vejledningen, som følger med.

Inden du fastmonterer alt og graver strømførende kabler ned osv – så gør dig selv den tjeneste at tjekke lyset, når det er mørkt. Det kan være svært at finde den rigtige lysvinkel med dagslys.

Transformatoren skal placeres i nærheden af strømudtaget. Det er nærmere beskrevet i den medfølgende vejledning.

Når du graver kabler ned, så bør du bruge PVC-rør eller slanger til at føre ledninger igennem.

Have- og havedamslamper er som regel med lavspænding på 12, 24 og 48 volt og derfor udgør de ingen fare, hvis du f.eks. kommer til at klippe strømførende ledning over og lignende.

Nogle spotlights er IP68 certificeret, hvilket betyder, at de er godkendt til brug under vand.

Inspiration til lys og springvand i haven

Vi anbefaler et besøg i Super Kois unikke natudstilling – her kan du gå på opdagelse og opleve et stort udvalg af springvand og lys i mørket. Så kan du se med egne øjne, hvordan de forskellige lys fungerer og hvordan de ser ud, inden du vælger. Du kan se et stort udvalg både til havedammen og ved havedammen.

Garanti på bassinlys og belysning til haven

Der er forskel på, hvilken garanti de forskellige producenter yder på deres produkter. Du kan se garanti muligheder på de forskellige LED spots og belysning her på koishopper. De varierer fra 2 år op til 5 år.

Strømforbrug på spots og lamper til haven

De fleste lamper og spots er lavenergi med et lavt strømforbrug – men vær opmærksom på det, når du vælger. Watt angiver strømforbruget pr. time.

De nyeste lamper og spots fås med lavenergipærer og har længere holdbarhed og brændetid.

Et eksempel på udgift til strømforbrug

LunAqua 3 LED bassinlys til under og over vand. Det er et sæt med 3 lavenergispots på samlet 12 w. Hvis de er tændt 3 timer om dagen, koster det 2,5 kr. pr. md i strømforbrug.

Belysning til haven og havedammen

Vi har inddelt belysningen i forskellige grupper i menuen til venstre. Her kan du vælge mellem Belysning under vand, belysning over vand, lys til springvand, dioder, farvet, hvid, kraftfuld spot.  Det gør det lettere for dig at sortere og finde hvad du søger.

Den rette løsning af bassinlys

Her hos Koishopper.dk kan du finde den rette løsning i vores store udvalg af kvalitetsmærker. God kvalitet til den rette pris. Koishopper er Super Kois webshop og du er altid velkommen til at kontakte Super Koi på tlf. 46756596 eller info@superkoi.dk – så finder vi den rigtige løsning til dig.