Alger i havedammen opstår i de fleste damme. Svævealgerne kan bekæmpes med uvc-lys og trådalgerne med andre trådalgemiddel produkter.
Der findes to hovedtyper af alger i vores havedamme. Den ene er svævealger, der gør vandet uigennemsigtigt grønt eller grønligt. Den anden type kaldes for trådalger, det er den type der gror på havedammens sider, sten m.m.
De kan fjernes i et vist omfang ved at man tager fat i trådalgerne og hiver dem af.

Svævealger kan heldigvis nemt holdes væk med UVC-lys 

Trådalger er som udgangspunkt ikke farlige for vores fisk, men havedammen ser noget pænere ud uden trådalger siddende overalt.
Der findes flere produkter på markedet, der forhindrer trådalgernes vækst. Fælles for dem er, at de går ind og blokerer for trådalgernes optagelse af næringsstoffer og derved går de til grunde.
De to hovedgrupper af alger består af flere hundrede arter, der ligner hinanden utroligt meget. Derfor kan man opleve, at et givent produkt virker bedre end et andet. Måske har denne situation så ændret sig til den følgende sæson. Her kan man så forsøge sig med en anden slags middel, så man kan komme de irriterende trådalger til livs i havedammen.
Det er optimalt at forebygge i mod trådalger, således at man slipper for at skulle rense dam og filter i et væk efter en bekæmpelse af dem.

Alger er egentlig planter, der både findes som en- og flercellede former. Nogle af de flercellede kan blive flere meter lange; det kender vi som trådalger i vores havedamme, andre alger kan være mikroskopiske.
I havedamme er det grønalgerne, der kan være problemet. De findes bl.a. som svævende alger, der kan gøre vandet helt uigennemsigtigt grønt og som trådalger i forskellige former. Algerne trives bedst i godt næringsrigt vand og det skal du selvfølgelig tænke over, når de skal begrænses.

Kiselalger er en også meget stor gruppe af alger, og de er ganske almindelige i vores havedamme. De kommer oftest frem om foråret. De trives bedst, når der er ekstra meget silikat i vandet.

Grupperne af gulalger og furealger giver sjældent problemer i din havedam.
Der er også en gruppe som tidligere blev kaldt blå-grønalger, den korrekte betegnelse er cyanobakterier. De kan både findes svævende i vandet og i sammenvoksede algeklumper, der nærmest kan ligne et lag af blågrønt filt. De skaber oftest mange problemer i næringsrigt havedamsvand med et stort indhold af fosfor. Når forekomsten er meget stor, kan der dannes giftige stoffer.
Som alle andre planter, har også algerne brug for kvælstof, fosfor og kulstof. Kvælstoffet (nitrat) kommer hovedsageligt fra nedbrydningen af det organiske materiale i havebassinet, der også er også slutproduktet i havedammens biologiske filtre. Fosfor kommer mest fra nedbrudte plantedele, som f.eks. kommer fra træer og buske i nærheden af dammen.

Foderrester er selvfølgelig også en stor kilde til problemer med ekstra næring til algerne. Både disse rester og fiskenes afføring, medvirker til et øget indhold af fosfor.

Kulstof kommer fra dyr og planters respiration, nedbrudt organisk materiale samt fra luften. Derfor er grundlaget for algerne til stede i alle koi- og havedamme. 

Bekæmpelse af de svævende grønalger.
Du kan komme de svævende grønalger til livs på mange forskellige måder. Fisk som æder grønalgerne er svært at få til at fungere i praksis. Både Regnløjer og Sølvkarper æder bl.a. svævende alger, muslinger kan filtrere alger fra vandet, men dette er ikke nok, der skal andre mere effektive midler i brug så som UVC-lys.
Mekanisk filtrering af svævealger er ikke en mulighed da filtret skal være så finmasket, at svævealgerne ikke slipper igennem og i praksis vil det tilstoppe efter kort tid. Dette gør at filtret skal renses flere gange i timen
Problemet ved denne filtrering er, at dit havedamsfilter og pumpe skal renses meget ofte.

PRISGARANTI: HUSK at i Koishopper har vi prisgaranti på den samlede sum af havedamsfolie + fragt.

Bassinfolie, også kaldes Havedamsfolie give dig en større frihed til at anlægge en kreativ og personlig havedam, Koishopper har et stort udvalg af bassinfolie / havedamsfolie til din havedam.
Når du skal etablere en havedam, er der naturligvis flere forskellige muligheder for valg af bassinfolie, underlag osv.
Der findes bassinfolier i forskellige kvaliteter, du kan også anvende et formstøbt bassin m.m.
Fordelene er størst ved brug af bassinfolier lavet af EPDM.
Som udgangspunkt skal der ved alle løsninger graves et hul i jorden. Fordelene er størst ved brug af bassinfolier, idet de kan formes efter egne ønsker og findes i de størrelser man gerne vil have. De formstøbte bassiner er begrænset af størrelsen og fabrikantens ønske om hvordan dammen skal se ud.

 Når du leder efter en bassinfolie til din havedam, så er der flere typer at vælge imellem. De mest almindelige er i dag EPDM (gummi) bassinfolier og til dels PVC-bassinfolier.
 PVC-bassinfolie er billig, men ulempen er at den bliver stiv når det bliver koldt og går nemmere stykker. Holdbarheden på en bassinfolie af denne type er omkring 10 år, når man er heldig.

 Den mest brugte bassinfolie til havebassiner er EPDM-dugen som findes i flere tykkelser. Den mest brugte er i 1,0mm efterfulgt at 1,2mm. Der er også nogle der bruger dem i 1,5mm, men det er der slet ikke nogen grund til. Fordelen ved EPDM-folien er, at den er lavet af gummi og derfor er den fleksibel hele året rundt, både når det er varmt og når det er koldt. Og så er den ganske enkelt meget mere holdbar. Bemærk også at denne type af havedamsfolie ikke skades af sollys på samme måde som de billigere typer af bassinfolie.

 Når du skal måle hvor meget havedamsfolie du skal bruge, så læg en snor i dammen på begge leder af havedammen, lad snorene følge udgravningens form og mål herefter længden på snorene. Husk at lægge noget til, så du har til konstruktionen af havedammens kant og vær opmærksom på at folien kan trække sig op til 3 % det første år. Når dette er gjort, har man ganske enkelt målet (længde x bredde) på det stykke havedamsfolie man har brug for til sit havebassin.

Underlagsdug fibertex er et must hvis du spørger os - skulle der ligge en skarp sten eller noget lignende i udgravningen til havedammen, kan der gå hul i folien. Hullet kan sagtens lappes, men det er sin sag at finde det…

 Formstøbte damme bruges oftest steder med meget sand i jorden, således at det er svært at bygge sider og hylder i dammen. De helt billige PE formstøbte damme holder ikke så længe, så vælger man formstøbte bassiner kan det godt svare sig at betale lidt mere for en bedre kvalitet.

Når man skal placere et formstøbt bassin, så skal man bruge sand til at fylde mellem jorden og det formstøbte bassin.

Stenfolie bruges til åløb eller kanter mellem land og vand hvis man ønsker dette udseende. Husk at stenfolien ikke er vandtæt, så ved et åløb skal man have en almindelig EPDM-bassinfolie inden under.