Her har vi lige listet nogle gode råd til hvordan du bedst gør din dam forårsklar. En mere detaljeret forklaring kan du finde her.

Der findes to hovedtyper af alger i vores havedamme. Den ene er svævealger, der gør vandet uigennemsigtigt grønt eller grønligt. Den anden type kaldes for trådalger, det er den type der gror på havedammens sider, sten m.m.

De kan fjernes i et vist omfang ved at man tager fat i trådalgerne og hiver dem af.
Svævealger kan heldigvis nemt holdes væk med UVC-lys 

Trådalger er som udgangspunkt ikke farlige for vores fisk, men havedammen ser noget pænere ud uden trådalger siddende overalt.

De to hovedgrupper af alger består af flere hundrede arter, der ligner hinanden utroligt meget. Derfor kan man opleve, at noget virker bedre end andet. Måske har denne situation så ændret sig til den følgende sæson. 
Det er optimalt at forebygge i mod trådalger, således at man slipper for at skulle rense dam og filter i et væk når de først er der.

Alger er egentlig planter, der både findes som en- og flercellede former. Nogle af de flercellede kan blive flere meter lange; det kender vi som trådalger i vores havedamme, andre alger kan være mikroskopiske.

Grøn alger

I havedamme er det grønalgerne, der kan være problemet. De findes bl.a. som svævende alger, der kan gøre vandet helt uigennemsigtigt grønt og som trådalger i forskellige former. Algerne trives bedst i godt næringsrigt vand og det skal du selvfølgelig tænke over, når de skal begrænses.

Kiselalger er en også meget stor gruppe af alger, og de er ganske almindelige i vores havedamme. De kommer oftest frem om foråret. De trives bedst, når der er ekstra meget silikat i vandet.

Gulalger og Furealger 

Grupperne af gulalger og furealger giver sjældent problemer i din havedam.
Der er også en gruppe som tidligere blev kaldt blå-grønalger, den korrekte betegnelse er cyanobakterier. De kan både findes svævende i vandet og i sammenvoksede algeklumper, der nærmest kan ligne et lag af blågrønt filt. De skaber oftest mange problemer i næringsrigt havedamsvand med et stort indhold af fosfor. Når forekomsten er meget stor, kan der dannes giftige stoffer, dette er dog yderst sjælendt.

Som alle andre planter, har også algerne brug for kvælstof, fosfor og kulstof. Kvælstoffet (nitrat) kommer hovedsageligt fra nedbrydningen af det organiske materiale i havebassinet, der også er også slutproduktet i havedammens biologiske filtre. Fosfor kommer mest fra nedbrudte plantedele, som f.eks. kommer fra træer og buske i nærheden af dammen.

Foderrester er selvfølgelig også en stor kilde til problemer med ekstra næring til algerne. Både disse rester og fiskenes afføring, medvirker til et øget indhold af fosfor.
Kulstof kommer fra dyr og planters respiration, nedbrudt organisk materiale samt fra luften. Derfor er grundlaget for algerne til stede i alle koi- og havedamme. 

Bekæmpelse af de svævende grønalger

Du kan komme de svævende grønalger til livs på mange forskellige måder. Fisk som æder grønalgerne er svært at få til at fungere i praksis. Både Regnløjer og Sølvkarper æder bl.a. svævende alger, muslinger kan filtrere alger fra vandet, men dette er ikke nok, der skal andre mere effektive midler i brug så som  UVC-lys 

Mekanisk filtrering af svævealger er ikke en mulighed da filtret skal være så finmasket, at svævealgerne ikke slipper igennem og i praksis vil det tilstoppe efter kort tid. Dette gør at filtret skal renses flere gange i timen
Problemet ved denne filtrering er, at dit havedamsfilter og pumpe skal renses meget ofte.